Coaching

”Formålet med coaching er ikke altid at opnå målet, men at finde frem til en sandhed”

— Sofia Manning

Når du kontakter mig, er det fordi du ønsker en forandring i dit liv!

Måske vil du gerne arbejde med et konkret mål?

Måske har du en følelse eller en fornemmelse i kroppen af noget, som du ikke har ord for endnu?

Det, som er sket i fortiden, kan have en afgørende rolle, for hvordan vi håndterer nutiden. Det er helt normalt, at mange mennesker ikke ved, at de er fyldt med ubevidste overlevelsesstrategier samt hæmmende overbevisninger. Det kan forhindre os i, at leve det liv vi ønsker og drømmer om.

Coaching kan hjælpe med at synliggøre det der fylder lige nu

Tidligt i livet er overlevelsesstrategier fundamentale for os – især når vi står i situationer vi ikke kan håndtere. Senere, når vi er voksne, kan de selvsamme strategier give os en fornemmelse af at være splittet fra vores autentiske jeg. F.eks. at du går for meget på kompromis med dig selv i specifikke situationer eller i forhold til andre mennesker.

Derfor er bevidst indsigt nødvendig, for at kunne handle – samt skabe en forandring.

 Coaching er gavnligt i situationer som;

  •  Eksamensangst 
  • Præstationsangst 
  • Skilsmisse
  • Fyring
  • Sorg over at have mistet
  • Livskriser
  • Forandrings processer
  • Ect.
 
 
 I et forløb vil vi arbejde med;  
  • Hvad er inden for din kontrol at ændre, og hvad er uden for din sfære?
  • Gamle mønstre
  • Overlevelsesstrategier
  • Overbevisninger
  • Accept og Handling
  • Grundværdier og overfladeværdier
  • Hvad er historien om dig?
  • Tillid og Taknemmelighed
  • Neutralitet/Ikke fordømmende adfærd
  • Hvad er sandheden?
  • Egostyret/bevidsthed
  • At hvis du gør det du plejer at gøre, så bliver resultatet også det samme.

Jeg tilbyder 1:1 coachingforløb

Min mission er at guide dig mod en større selvindsigt, der forbinder dig med din kerne – der hvor din handlekraft og styrke udspringer fra. Dette vil støtte dig til at skabe en hverdag præget af indre ro, balance og tillid. Ved at lære at rumme og acceptere alle dine følelser, selv de vanskelige, med en mild og omsorgsfuld tilgang, vil du opdage en dybere indsigt og en frigørelse af indre blokeringer. Dette hjælper til en følelsesmæssig forståelse og en større fornemmelse af frihed, som du kan omsætte til konkrete handlinger i dit liv.

Det kan kræve mod, at stå op for den du er og indsigt at begynde at gå efter det. Det er derfor centralt, at du er villig til at kigge på hvilke overbevisninger/overlevelsesstrategier, som hæmmer dig i livet, og fokusere på dem der støtter dig!

Mine forløb er altid skræddersyet, så de passer præcis til dig og din situation. Det er netop min intension som coach, at møde dig der hvor DU er i livet. Jeg vil derfor fokusere på at stille de spørgsmål, og give dig de redskaber du kunne have brug for, til at opnå større indsigt i dit liv.

NADA og Mediation i Coachingforløb

I et Coachingforløb får du tilbudt NADA-akupunktur og meditation som værktøjer til at støtte din personlige udvikling. NADA-akupunkturen hjælper med at frigøre blokeret energi og skaber en følelse af empowerment, mens meditationen træner dit sind til fokus og indre ro. Sammen skaber de et stærkt fundament, der ikke kun arbejder med det som fylder i dit liv netop nu, men også hjælper din personlige udvikling. Læs mere om NADA samt Meditation under behandlinger.

Desuden vil du få udleveret en notesbog, som jeg anbefaler at du imellem sessionerne bruger til refleksion.

Min fineste opgave er at skabe et trygt rum, hvor jeg støtter dig til at opdage, hvordan du kan være i livet, med alt det der er dig. Første indledende snak vil altid være over mobilen. Her vil jeg spørge ind til, hvad der fylder hos dig lige nu. Derefter vil jeg komme med et bud på, hvordan et personligt forløb kunne se ud for dig.