BEHANDLINGER

I et forløb kan du forvente:

  • At du bliver bevidst om, hvordan dine negative overbevisninger og mønstre påvirker dig i bestemte situationer
  • At du begynder at leve et liv med fokus på bevidste gode valg for dig
  • At du oplever en større ro og tillid i situationer, som før triggede dig
  • At du er mere tilstede i nuet, og er bedre til at håndtere tankemylder
  • At du rummer dig selv, dine følelser og tanker fra det kærligste sted i dig
  • At du bedre kan mærke hvor dine grænser går
  • At du får en dybere indsigt i, hvordan tanker, følelser, krop og handling hænger sammen

Hvem henvender jeg mig til?

Jeg henvender mig til dig, der er udfordret i livet eller befinder dig i en livskrise. Føler du dig ude af balance, eller har du symptomer på stress og angst? Jeg ved, at de fysiske og psykiske symptomer kan komme i alle afskygninger. Måske kan du nikke genkendende til nogen af disse:

Da symptomerne kan være tegn på andre fysiske ubalancer i kroppen, anbefaler jeg altid, at du taler med din læge.

Jeg ved ikke alt, men jeg ved noget om de metoder, jeg tilbyder. I en indledende samtale vil jeg vurdere, om et forløb eller session hos mig vil være det rigtige for dig. Ellers vil jeg meget gerne sende dig videre til anden kyndig hjælp.

Jeg tilbyder følgende:

Inden første møde vil vi altid have en indledende samtale over mobilen. Det vil give mig en fornemmelse af, hvem du er- og hvad der udfordrer dig i livet netop nu. Derfor tilbyder jeg ikke online booking, da jeg vil være sikker på at jeg er den rette behandler for dig. 

Coaching

Jeg tilbyder 1:1 coachingforløb på Frederiksberg eller online. Et coachingforløb starter altid med en indledende samtale over mobilen. Det vil give mig en fornemmelse af hvem du er- samt hvad der udfordrer dig i livet netop nu. Derefter kommer jeg med et bud på et personligt forløb til dig. I et coachingforløb, vil du altid blive tilbudt NADA samt meditation.

 

Meditation

Meditation er en praksis i at blive stille og vende fokus indad. Jeg tilbyder meditation i grupper eller i én-til én forløb – både for øvede og begyndere. Kontakt mig for mere info, eller hold øje med opslag på Instagram og Facebook, i forhold til hvornår jeg afholder gruppemeditationer.

NADA er øreakupunktur, som skal ses som recovery og empowerment. Den styrker din selvindsigt, og hjælper til at reducere bla. stress og angst symptomer i kroppen.
Hos mig, vil NADA oftest være et supplement til anden behandling eller indgå i et forløb.

 

Traumeterapi

Egner sig til dig, der oplever at sidde fast i livet, og selvom du gerne vil flytte dig, opleves forhindringerne og gamle mønstre som en blokering. Uanset hvor meget du taler om det der fylder, bliver det ikke forløst. Måske oplever du også gang på gang at stå i den samme situation i livet med fornemmelsen af, at du har prøvet alt – At du er ved at være mæt!

Behandlingen varer mellem 2,5 time.